|
|
|
|
| Firmaprofil
Spaniens-Nichen er et incoming bureau, som leverer færdige rejser til de danske rejsebureauer. Der produceres udelukkende grupperejser med fokus på kultur, natur og oplevelser. Ikke sol & strand. Spaniens-Nichen har specialiseret sig i ”Det rigtige Spanien” og står for landarrangementet på spansk territorium. (hotel, dansk rejseleder, transfers og udflugter, besøg etc.) De danske rejsebureauer, som køber rejserne, sørger selv for fly og salg. Spaniens-Nichen blev grundlagt for ca. 10 år siden af mig selv, Niels W. Petersen, og det er stadig mig, som driver firmaet.
I 1968 tog jeg eksamen som spansk korrespondent. Efterfølgende flyttede jeg til Spanien, hvor jeg har boet lige siden. Først startede jeg en restaurant, som jeg drev i flere år. Derefter beskæftigede jeg mig med sprogundervisning. Men i de sidste 20 år har jeg været i rejsebranchen. Jeg har i mange år kørt specielle, kulturelle rundrejser i hele Spanien. Det foregik i minibus med max 8 deltagere. Jeg var både chauffør og rejseleder. Dette arbejde ”i marken” har givet mig en solid baggrund for udøvelsen af den funktion, som jeg har i dag.
Jeg står for den daglige ledelse af Spaniens-Nichen med alt, hvad det indebærer. Derudover tager jeg mig hovedsagelig af produktion af færdige pakkerejser og præsentation af samme til de danske rejsebureaer. Min søn, Viggo, som er født og opvokset i Barcelona og har studeret turisme på højt niveau, arbejder også på fuld tid i Spaniens-Nichen. Hans arbejdsområde er hovedsagelig reserveringer. Jeg har fast samarbejde med kompetente, danske rejseledere, hvoraf de fleste bor i Spanien hele året rundt.
Niels W. Petersen niels@spaniens-nichen.dk
|
|
|
|
|
|
|
 | Søgning | | | |
|
|
|
 | Kontakt | | | |
|
|
|
|
|
|
|